”For alle mennesker er som græs, al deres
herlighed som markens blomster.
Græsset tørrer ind, blomsterne falder. ”

Værket er et fælles projekt mellem komponist og pianist Magnus Hjorth og forfatter og lyriker Marie-Louise Ravnsberg og er inspireret af et ønske om at formidle tanker om døden i tekst og musik.

Værkets overordnede mål er at være med til at nedbryde det tabu, der ligger i at tale om døden, og forsøge at beskrive dødens nærhed og sorgens faser. Sorgen kan være svær at sætte ord på, men både en afdød og en efterladt kommer til orde og opnår en form for fælles afklaring og håb. Der skabes på den måde et rum, hvor de døde og de levende mødes i musikken.

Værket er delvist inspireret af tankerne bag Brahms Rekviem, hvor tabet og sorgen altid har et skær at håb og lys; Brahms bruger ovenstående bibelvers i én af sine satser som et billede på den cyklus vi indgår i som mennesker.

Værkets lyriske del består af syv prosadigte og syv sange og i uropførelsen bliver prosadigtene læst op ét ad gangen efterfulgt af en sang.

Musikken afspejler dobbeltheden i sorgen. Både en styrke og en skrøbelighed. Den understreger vekselsangen mellem den afdøde og den efterladte og musikken viser tydeligt det æteriske i den afdøde og tyngden i den efterladte. Den efterladte har sorgens håbløshed som grundakkord, og den afdøde bliver brugt som et medium for trøstens tonalitet.

Genren i musikken ligger inden for den nordiske, klassiske, lyse kortradition med noter af både jazz og visevemod.